Aktivitetsudvalget afholder ligeledes riffeltræning 3 - 4 aftener med jagtriffel. Dette foregår i
lønne skyttekreds
Tidspunkt : April/Maj
Her er der ligeledes instruktør tilstede.
Første weekend i december holdes der fælles jagt i Snittrup Enge. Denne jagt er kun for medlemmer af Kvong/Lunde Jagtforening.
Rævejagten er kendetegnet for jagtforeningen. Der afholdes 2 - 3 drivjagter på ræv i de to sogne. På disse jagter er alle velkommen. Skytterne skal naturligvis have jagttegn, og der må kun skydes med glatløbet jagtgevær. Vi mødes kl. 09.30 og driver 2 - 3 såter igennem og er færdig ved middagstid.
Har du ikke jagttegn og alligevel lyst til at deltage, kan du være med som driver og opleve, hvordan en sådan jagt foregår. Dog skal børn under 16 år være ifølge med en voksen.
Jagtforeningen har 8 kunstgrave og har lov til 'kigge' i nogle flere. For at deltage i gravjagter skal man tilmelde sig. Datoer og tlf. til tilmelding kan du finde i KVONGPOSTEN og LUNDE NYT.
Efter den sidste rævejagt er der Gule Ærter og hygge. Det foregår på Lunde Kro
Jagtforeningen har 1 post hvert år med haglbøsse i Oksbøl Skovdistrikt, som der trækkes lod om blandt de fremmødte til generalforsamlingen.
Vi håber denne introduktion til Kvong/Lunde Jagtforening har givet dig et indblik i hvad vi står for, og vi glæder os til at høre fra dig, således du kan blive en del af vort sammenhold og jægerkammeratskab.
BESTYRELSEN